Stolen, brugeren & bordet
Et møbel til folkeskolen skal ses i en større kontekst end blot mellem brugeren og møblet.
Siddemøblet er en del af en opsætning med arbejdsborde, der igen er et element i det samlede klasselokale.
Brugeren. dvs. eleverne, har en direkte relation til f.eks. stolen. De sidder således i mange forskellige situationer, og som udgangspunkt - og oftest - er stolen en del af en konstellation, hvor omdrejningspunktet er omkring bordet, hvor skolearbejdet udføres.
Siddemøblet skal således fungere sammen med et bord, hvor der både læses, skrives, spises, holdes pause og arbejdes på. Dette kræver en høj grad af fleksibilitet af både bord og stol samt af den måde, de sættes sammen på.
Arbejdsaftstanden til bordet veksler i løbet af skoledagen, men som udgangspunkt gælder det for de fleste børn og unge, at øjnene skal være 30 cm i afstand fra bøger og 30-40 cm fra computerskærme.
Bordet og siddemøblet er som nævnt en del af en konstellation af mange brugere, borde og stole, som udgør det primære møbelment i klasselokalet.
Endvidere skal møblerne kunne sættes op i de forskellige klassiske undervisningsgruperinger: Hestesko, to og to, grupper osv.
Ydermere skal de fungere som et underbyggende element for undervisningen og ikke være til hinder for, at eleverne får det optimale ud af undervisningen.
Klæseværelset & læringsmiljøet
Størstedelen af undervisningen sker på samme måde i dag, som det har gjort de sidste 100 år - i klasseværelset.
Dog er der sket et skift i den måde en del af undervisningen foregår på. Eleverne sidder ikke bænket på rækker vendt mod tavlen, men i dag er klasseværelset som oftest indrettet på 3 forskellige måder.
1. Der er den type klasseundervisning mange vil kunne genkende fra deres egne oplevelser i skolen: Med borde på rækker vendt mod tavlen.
2. Der er hestesko-formationen, hvor alle elever er på en fælles række genem lokalet i en hestoskoform.
3. Opstillingen, hvor bordene er fordelt ud i mindre grupper for at understøtte og gøre gruppearbejdsformen lettere at inddrage i undervisningen.
Ofte er det dog i forskellige kombinationer af disse typologier, at indretningen sker.
|
Man kan dog finde positive elementer og problematikker ved alle de forskellige måder at indrette klasseværelset på.
Ved både hestesko-indretningen samt indretningen med grupperborde er det problematisk, at mange af eleverne ikke er vendt mod læreren og tavlen:
»Man behøver ikke være professor for at regne ud, at det ikke er hensigtsmæssigt at sidde med hovedet drejet 45 grader seks timer på en dag«*
Ifølge en undersøgelse viste det sig, at 40 procent af de deltagende skoleelever ofte led af hovedpine og nakkesmerter. Undersøgelsen viser også, at hos 43 procent var problemet funderet i at sidde med hovedet på samme måde gennem længere tid, der udløste eller forværrede symptomet.
»Problemerne opstår især, hvis eleverne sidder i hestesko eller ved gruppeborde, og undervisningen mest foregår ved, at læreren står foran tavlen«*
»Fordelen ved en opstilling med borde i rækker er den fælles oplevelse, det fælles udgangspunkt. Ellers bliver der for mange små individualister. Klasseundervisning er utrolig vigtig. Her kombineres det hele (..) Det fælles input og den fælles oplevelse er vigtig.«**
Udover en problematik omkring måden eleverne sidder på, og hvordan klasseværelset er ind-rettet, og møblerne lagt ud, spiller mængden af luftcirkulation, akustik og lys også ind i, hvordan læringsmiljøet er og spiller ind på elevernes indlæring og trivsel.
Dette lægger op til at jeg med min opgave, og mit arbejde med siddemøblet i klasseværelset, vil stille spørgsmåltegn ved indretningen af klasse-værelset, hvor fokus har ligget på undervisningsformerne som det vigtigste i forhold til indretning, og sekundært efter ergonomiske ideér og med kroppen i fokus. |
